Jeg mangler forandring, jeg mangler inspiration, jeg mangler frihed. Lige nu sidder jeg med tankerne om at kunne gøre hvad jeg vil og hvad jeg da vil gøre, hvis chancen bød sig. Samtidig sidder jeg med længslen efter en hverdag og en livsstil, hvor alt ikke går op i at ligge i sengen og at spise fed mad.
Og... Jeg vil gerne ud og opleve verden. Jeg længes efter at prøve noget nyt, at gøre de ting, jeg savner inderligt... Jeg vil gerne være det fuldendte overskudsmenneske jeg egentlig er. Jeg vil gerne optage film, tage billeder, male og endda sy. Mine hænder længes efter at føle andet end hårde knapper, tastaturet byder. Mit hoved har brug for andet end hovedpine af computerens skarpe lys og den konstante påmindelse om facebook og den kommende uges arrangementer og lektier.
Jeg har altid drømt om at kunne gøre hvad jeg vil. Det kan jeg. Det ved jeg, jeg kan. Men min konstante undskyldning er, at jeg ikke har tid. De mindste ting, som at spontant besøge familiemedlemmer langt ude, til de større ting, som at rejse til et fremmed land alene. Det er måske for tidligt at tænke på det som 2g'er, men det her er min ungdom. Jeg vil ikke spilde den. Og nej, det gør jeg ikke ved at lære, men sommetider frygter jeg, at kombinationen og mængden af tid og viden, der proppes ind i mit hoved, ikke vil blive siddende, på grund af de præcise drømme, passioner og håb mit sind besidder. Der er en fin balance, det har der altid været, men den er ved at vælte; jeg vælter.
Når jeg sidder på min facebook og kigger min (skide) timeline igennem, ser jeg en konstant gentagelse af opslag, billeder, kommentarer. Jeg elsker det - don't get me the wrong way - men er der ikke mere i livet? Hvad med vores inderste drømme og håb? Deles de også dér? På sin vis. Det kan man jo tilføje nu. Åh gud. Jeg sidder virkelig fast. Lige her. I min sækkepude, i mit hus, i min by, i mit land, i min opfattelse af verden.
En dag flyver jeg væk herfra. Jeg vil hjælpe til et andet sted, være til nytte, men samtidig nyde min tilværelse. En dag vil jeg få min frihed, min inspiration og forandring uden for gymnasiets mure.
Og... Jeg vil gerne ud og opleve verden. Jeg længes efter at prøve noget nyt, at gøre de ting, jeg savner inderligt... Jeg vil gerne være det fuldendte overskudsmenneske jeg egentlig er. Jeg vil gerne optage film, tage billeder, male og endda sy. Mine hænder længes efter at føle andet end hårde knapper, tastaturet byder. Mit hoved har brug for andet end hovedpine af computerens skarpe lys og den konstante påmindelse om facebook og den kommende uges arrangementer og lektier.
Jeg har altid drømt om at kunne gøre hvad jeg vil. Det kan jeg. Det ved jeg, jeg kan. Men min konstante undskyldning er, at jeg ikke har tid. De mindste ting, som at spontant besøge familiemedlemmer langt ude, til de større ting, som at rejse til et fremmed land alene. Det er måske for tidligt at tænke på det som 2g'er, men det her er min ungdom. Jeg vil ikke spilde den. Og nej, det gør jeg ikke ved at lære, men sommetider frygter jeg, at kombinationen og mængden af tid og viden, der proppes ind i mit hoved, ikke vil blive siddende, på grund af de præcise drømme, passioner og håb mit sind besidder. Der er en fin balance, det har der altid været, men den er ved at vælte; jeg vælter.
Når jeg sidder på min facebook og kigger min (skide) timeline igennem, ser jeg en konstant gentagelse af opslag, billeder, kommentarer. Jeg elsker det - don't get me the wrong way - men er der ikke mere i livet? Hvad med vores inderste drømme og håb? Deles de også dér? På sin vis. Det kan man jo tilføje nu. Åh gud. Jeg sidder virkelig fast. Lige her. I min sækkepude, i mit hus, i min by, i mit land, i min opfattelse af verden.
En dag flyver jeg væk herfra. Jeg vil hjælpe til et andet sted, være til nytte, men samtidig nyde min tilværelse. En dag vil jeg få min frihed, min inspiration og forandring uden for gymnasiets mure.
5 kommentarer:
er det min internetbrowser der fucker, eller har du slettet rigtig rigtig mange af din indlæg? kys
Jeg kom til det.... I en hurtigt tanke begyndte jeg at slette dem alle, men stoppede mig selv og fortryder det stort nu...
kan jeg godt forstå, de var alle rigtig fine. fuck det, bare du kører videre med bloggen :-)
Mange tak :) Men ja, de er long gone, så jeg fortsætter glad!
Mange tak :) Men ja, de er long gone, så jeg fortsætter glad!
Send en kommentar