Så er alt det huslige gjort, og løbeturen tilmed overstået. Det er søndag, solen skinner og jeg kan mærke, hvordan mit overskud bobler i mig. Måske er det en mærkelig ting at tænke over, men jeg kom i tanke om, at jeg ikke kan komme i yoga igen på tirsdag, da jeg har lovet Philip at skulle med ind til RU møde.  Tanken slog rødder, og jeg kom jo så heller ikke til at løbe igen på onsdag eller torsdag pga. sociale arrangementer. Men jeg er sådan ude af form siden Dubai, sygdom etc. ... Og i denne tid med alle de lektier, skal man så vælge mellem motion og venner? Jeg vil selvfølgelig gerne smide de overflødige kilo, men det vigtigste for mig er altså mine venner og kontakten til dem, der ikke må ødelægges. Jeg ved som sagt, det er mærkeligt at tænke over, men jeg tænkte egentlig længe over det; over hvordan man ved prioritering kan fravælge de vigtige små ting i livet og tilvælge de ting, der altid kan gemmes til senere. Som et farvel til et døende familie medlem; det er noget af det vigtigste, men vi vælger - især som børn - tit at bruge vores til på glæder og på leg. Nogle gange skal man tage sig tid til de små ting i livet. Til at omfavne det, man har, og det, man altid vil have, fordi man tager sig tid til det - hvilket minder mig om jeg nok må komme videre i bad, da jeg skal mødes med de andre i toget om lidt over en time. Kvalitetstid med vennerne.

Ingen kommentarer: